Fem punkter for et frit og åbent internet >>

Den Danske Filmskat

af Christian Panton | Emne: Demokrati, Netneutralitet, Ophavsret | 1 Kommentar

Filmbranchen har fået en fiks ide: jo længere de bare kan få nogle andre til at betale for gildet, behøver de ikke at forholde sig til den digitale tidsalder.

Således skyder de nu på alt og alle som de ser er repræsentanter for digitaliseringen: Video-on-demand tjenester, internetudbydere og pirater. Og hovedskurken bag digitaliseringen er internetudbyderne.

I et længere debatindlæg i Politiken 11. 09. 2014 med overskriften “Dansk film er i fare for at kollapse”, raser Producentforeningens direktør Klaus Hansen imod hvad han kalder free riders:

I Danmark er det teleindustriens bredbåndsoperatører, der med lovlig og ulovlig datatrafik er free riders. Derfor foreslår vi en digital filmpulje, som teleindustrien finansierer. […] Vod-tjenesterne har det sidste halve år kørt et skyggespil, hvor de har tilbudt filmbranchen 25 millioner kroner mod at få adgang til filmene to måneder efter biografpremiere. Ud over at det nu viser sig, at de ikke har 25 millioner, er det et tilbud til dansk film, som vil koste minimum de samme 25 millioner kroner i manglende indtægt fra biografsalget. Det er en handel, som der tabes flere penge på, end der vindes. Teleindustrien bruger filmen som supermarkedets slagvarer, der kan få forbrugeren til at købe mere båndbredde. […] Teleindustriens tilgang til at få stoppet ulovlig download bekræfter desuden, at de er rigtig glade for, at 65 procent af datatrafikken kommer fra lovlig og ulovlig distribution af film.

I en stor pærevælling blandes tre meget forskellige aktører rundt, men fælles for dem alle er at de suger penge ud af dansk film, ifølge Producentforeningen. I diskussioner på sociale medier omkring emnet, nævnes aktørerne synonymt, til trods for at Klaus Hansen er bekendt med, at det er vidt forskellige brancher.

Lad os lige få det slået fast: Internetudbyderne er på ingen måde glade for, at mængden af datatrafik stiger. Faktisk ville det passe dem rigtigt godt, hvis trafikmængderne ikke voksede. Så kunne de læne sig tilbage og undgå at investere i nyt udstyr og betale for internettransittrafik. Men datatrafikken vokser, og så meget at visse udenlandske internetudbydere faktisk har forsøgt at få nogle andre, VOD-tjenesterne, til at betale for gildet.

Og lad os lige slå en anden ting fast: Vi ved hvordan man skal bekæmpe pirat-downloads. Det som virker er utroligt simpelt: hav et bedre produkt end piraterne kan tilbyde. Og måske hvad der har manglet ind til for nyligt: hav et produkt, i først omgang.

Måske skyldes Producentforeningens forvirring at flere internetudbydere de seneste år har haft en dobbeltrolle som VOD-udbydere. Her kan blandt andet nævnes YouSee/YouBio. Dermed kan markedsføring nemt blandes sammen for de to produkter: internetadgang og underholdningstjeneste.

For internetadgangen findes der dog et simpelt og essentielt princip, som vi alle bliver nød til at holde fast i: Netneutralitet. Princippet dækker over at internetudbydere udelukkende skal fungere som digitale postbude. De skal ikke blande sig i hvad indholdet i den data de transporterer er, men har pligt til udelukkende at distributere indholdet af vores datakommunikation imellem afsender og modtager, uden at undersøge hvad der transporteres. Hvis princippet følges, betyder det at udbyderne kan være komplet ligeglade med indholdet af datatrafikken. Helt på samme måde som at Post Danmark heller ikke blander sig i hvad du skriver dine breve. Og derfor ikke opkræves en særafgift over portoen, fordi de også leverer DVD’er i ny og næ. Derfor bør internetudbydere nærmere sidestilles med post- og distributionsvirksomheder.

Netneutralitet er et tveægget sværd, hvilket naturligvis betyder at internetudbyderne heller ikke bør begynde at kræve penge af VOD-tjenesterne, eller på anden måde at interessere sig for indholdet af hvad de distribuerer. Kun på den måde holdes alle i skak fra at opkræve penge fra hinanden.

I bund og grund handler det her om filmpolitik. Og hvis vi som samfund ønsker en blomstrende filmindustri, som tilsynelande ikke kan klare sig på markedskrafter, så må vi støtte dette via finansloven. Borgerne kommer jo alligevel til at betale for det, hvis det bliver en skjult afgift som internetudbyderne jo blot viderefakturerer til deres kunder. Ifølge Danmarks Statistik har 94% af befolkningen adgang til internettet i hjemmet. Det er en afgift som vil ramme os alle, under alle omstændigheder.

Hvis man skal sige noget positivt omkring filmbranchens nye ide, så må det være, at de nu allerede er nået til det trejde stadie i sorgbearbejdelsen over internettets betydning for deres forretning: Forhandling.

Tak til SUPERFLEX!

af Henrik Chulu | Emne: Uncategorized | Skriv en kommentar

SUPERFLEX giver 32.000 kr til Bitbureauet. Pengene kommer fra overskuddet af salget af Copy Lights-lamperne, der var produceret af publikum under udstillingen Working Title: “A Retrospective Curated by XXXXXXXXX”.
Foto: Thomas Griesel
Foto: Thomas Griesel

I forbindelse med udstillingen kunne publikum producere de Copy Light lamper, der blev solgt på auktion hos Lauritz.com og under fysisk auktion på Kunsthal Charlottenborg, hvor ejeren og grundlæggeren af auktionshuset, Bengt Sundstrøm, selv svang hammeren.

Overskuddet fra auktionen indbragte kr. 32.000, som SUPERFLEX nu har doneret til Bitbureauets fortsatte arbejde for et frit og åbent internet og dets brugeres digitale rettigheder.

Jakob Fenger, SUPERFLEX siger: »Det fri internet er under pres i dag, ikke bare fra private aktører, der ønsker en ensretning af informationsstrømmen, men i lige så høj grad af statslige instituitioner, der påberåber sig at beskytte os. Bitbureauet er en af de få organisationer, der i Danmark aktivt tager kampen op mod de strømninger, og de er vi i SUPERFLEX glade for at have mulighed for at støtte økonomisk.«

Vi takker ærbødigst!

Det er muligt for alle at støtte Bitbureauets arbejde økonomisk.

#zombiesessionslogning

af Christian Panton | Emne: Logning | Skriv en kommentar

Justitsministeren har i dag til frokost meddelt at sessionslogning bliver fjernet fra logningsbekendtgørelsen inden for få dage. Pressemeddelelsen og notatet som begrunder dette, blev offentliggjort halvanden time før Justitsministeren var kaldt i samråd omkring de danske logningsreglers skæbne, efter at logningsdirektivet var blevet dømt ugyldigt af EU-domstolen.

Begrundelsen fra ministeriets side er, at den internetadfærdsregistering som man mente sessionslogningen ville give, ikke i praksis var anvendelig til efterforskning af kriminalitet. Dette kommer ikke som nogen overraskelse, hverken for os som har kæmpet imod sessionslogning i årevis, eller for Justitsministeriet selv. Dette var nemlig også hvad erfaringerne viste tilbage i 2012, men Justitsministeriet valgte dengang blot at konkludere at sessionslogning nu var ganske nyttig alligevel.

Afskaffelsen af sessionslogningen i denne omgang sker altså ikke fordi registreringen er et uproportionalt indgreb i privatlivets fred og i strid med grundlæggende rettigheder, men udelukkende fordi det ikke virker. Ministeren fremstod nærmest åben for, at Danmark i fremtiden skal gå forrest med en ny type internetlogning, hvis man altså kan finde ud af at lave en løsning, der rent faktisk virker. Her kan man måske få noget hjælp hos vennerne i NSA?

Fælles brev til Folketingets Retsudvalg

af Henrik Chulu | Emne: Uncategorized | 1 Kommentar

Vi opfordrer sammen med en lang række andre organisationer Folketingets Retsudvalg til omgående at suspendere sessionslogningen og derudover revidere logningsbekendtgørelsen i lyset af EU-dommen 8. april.

sessionslogning

Til Retsudvalget

EU-domstolen har i en dom den 8. april 2014 erklæret direktivet om logning af teledata for ugyldigt (direktiv 2006/24/EF af 15. marts 2006).

Det fremgår af dommen, at logningsdirektivet udgør et omfattende og alvorligtindgreb i den grundlæggende ret til respekt for privatliv og beskyttelse af personoplysninger, uden at dette indgreb er begrænset til det strengt nødvendige.

I Danmark er vi med de danske logningsregler på flere områder gået længere end de regler, der nu er underkendt af EU-domstolen. Det gælder i særlig grad de danske regler om registrering af danskernes internetadfærd, som netop ifølge dokumentation fra Justitsministeriet og politiet kun i ringe grad har været inddraget i efterforskningen i konkrete sager. Denne del af logningen, som internetudbyderne er blevet pålagt at foretage, er hverken proportional, effektiv eller strengt nødvendig og synes derfor i lyset af dommen af 8. april 2014 at stride mod de grundlæggende rettigheder om respekt for privatliv og beskyttelse af personoplysninger.

På trods af, at det siden indførelsen af reglerne i 2007 har været klart for politiet, at internet sessionslogninger har været stort set uanvendelige i efterforskningsmæssig sammenhæng, har man opretholdt denne omfattende og detaljerede registrering af danske borgeres internetbrug, og revisionen af reglerne er blevet udskudt gentagne gange. I 2013 blev der hos danske teleselskaber foretaget 3.500 milliarder logninger af danskernes digitale adfærd. Det svarer til mere end en logning af hver dansker, hvert minut, døgnet rundt, året rundt. Mere end 90 procent af logningerne er internet sessionslogninger.

Både juridisk og politisk synes der på baggrund af dommen af 8. april 2014 at være grundlag for straks at igangsætte en revision af de danske logningsregler for at sikre, at reglerne ikke strider mod borgernes grundlæggende rettigheder.

I denne forbindelse skal vi særligt henlede Retsudvalgets opmærksomhed på dommens præmis 57, 58 og 59, som efter vores vurdering sætter alvorligt spørgsmålstegn ved en logning, som omfatter alle borgere, på alle geografiske områder på alle tidspunkter uden nogen form for differentiering, begrænsning eller undtagelse og uden, at de personer, hvis data lagres, på nogen måde er under mistanke eller har selv en indirekte eller fjern forbindelse til grov kriminalitet. Det er imidlertid netop, hvad logningsbekendtgørelsen i dag har som konsekvens.

I lyset af EU-dommen og i lyset af de omfattende afsløringer af, hvordan personfølsomme oplysninger og digitale registreringer kan misbruges, er tiden inde til at reducere omfanget af registreringer af danske borgeres digitale adfærd og derved beskytte og respektere danske borgeres ret til privatliv og beskyttelse af personoplysninger.

Og med det erfaringsgrundlag der allerede nu foreligger om anvendelsen af logningsdata og EU-dommen, er der anledning til at konkludere, at de danske regler om internetsessionslogning som minimum straks bør suspenderes.

Vi skal med denne henvendelse opfordre til, at Folketinget tager initiativ til at beskytte danske borgere mod unødvendig og ubegrundet overvågning og registrering.

Med venlig hilsen

Søren Sandfeld Jakobsen, Professor, Ph.d., Juridisk Institut, Aalborg Universitet
Lars Normann Jørgensen, Generalsekretær, Amnesty International Danmark
Henrik Chulu, medstifter, Bitbureauet
Poul Fejer Christiansen, direktør, Campingrådet
Jacob Mchangama, chefjurist, CEPOS
Thomas Woldiderich, chefkonsulent, Dansk Energi
Janus Sandsgaard, chefkonsulent, Dansk Erhverv
Per Andersen, adm. direktør, Dansk IT
Per Påskesen, forbundssekretær, Dansk Metal
Adam Lebech, branchedirektør, DI ITEK
Vagn Jelsøe, vicedirektør, Forbrugerrådet
Thomas Bisballe Jensen, Formand, HK/SAMDATA
Kaare Friis Petersen, Erhvervsjuridisk chef, HORESTA
Morten Bangsgaard, adm. direktør, IT-Branchen
Niels Elgaard Larsen, formand, It-politisk Forening
Niels Bertelsen, formand, PROSA
Birgitte Kofod Olsen, formand, Rådet for Digital Sikkerhed
Jakob Willer, direktør, Teleindustrien

You are the target: Bitbureauet på Click Festival 2014

af Henrik Chulu | Emne: Uncategorized | Skriv en kommentar

Bitbureauet er tilstede på dette års Click Festival med en kurateret videovæg, et kryptoparty og en talk om digitalt selvforsvar af civilsamfundet.

You are the target

Under overskriften You are the target, har vi indsamlet en lang række korte videoværker primært med fokus på overvågning og privatlivsbeskyttelse.

Fælles for værkerne er, at de er licenseret på Creative Commons-licenser og således frit kan vises, videredeles og for langt størstedelens vedkommende også remixes, uden at man behøver søge yderligere tilladelse fra ophavspersonerne.

Udover You are the target afholder vi også et cryptoparty, og Henrik Chulu taler om digitalt selvforsvar af civilsamfundet, begge lørdag d. 17. maj.

Her er credits og links til værkerne, som indgår i You are the target:

The Pirate Organization – What is the Pirate Organization? (CC-BY)

beeple – Transparent Machines™ (CC-BY)

Bit Blueprint – What is Open Source explained in LEGO (CC-BY)

Kyle McDonald – Conversnitch (CC-BY)

Celeste Robert – *The Less We Exist (CC-BY)

Future Studies – Jarvis: The organisation of trust in an age of smart-living (CC-BY)

markus kempken – Datenhamster 1 (CC-BY), Datenhamster 2 – in Amerika (CC-BY), and Datenhamster 3 – Top Secret (CC-BY)

Brennan Novak – Mailpile Conversations: Designing Security (CC-BY-SA)

KS12 – It Becomes Public (CC-BY-NC-SA)

Tactical Technology Collective – Your mobile phone, our tracking device (CC-BY-NC-SA), At a net cafe? keep your cookies to yourself (CC-BY-NC-SA), Playing hide and seek with encryption (CC-BY-NC-SA), Cloudy with a chance of data showers (CC-BY-NC-SA), Facebook: A dangerous dance with your privacy (CC-BY-NC-SA), What’s my password, Mommy? (CC-BY-NC-SA), 1 password = 0 security (CC-BY-NC-SA), Hey yahoo! HTTPS my emails! (CC-BY-NC-SA), The digital traces we leave behind (CC-BY-NC-SA), Exposing your network (CC-BY-NC-SA), Censorship of information and expression (CC-BY-NC-SA), 10 tactics for turning information into action (CC-BY-NC-SA)

Nadim Kobeissi – Cryptocat Adventure! (CC-BY-NC-ND)

PrivacyLeague – Privacy Now! – Stop Lobby War on new EU Privacy Law! (CC-BY-NC-ND)

Corporate Europe Observatory – Lobby transparency and revolving doors in the battle for data privacy (CC-BY-NC-SA)

Lynton North – The Problem with PRISM – the dangers of mass surveillance (CC-BY-NC-SA)

Giuliana Cucinelli – OPM! Remix (Nadim Kobeissi on Civil Society’s Role in Privacy) (CC-BY-NC-SA)

Studio Smack – The Watchers (CC-BY-NC-ND)

Center for Rights – How the Government Tracks You: NSA Surveillance (CC-BY-NC-SA)

Aurelia Moser – DNA Spoofing: DIY Counter-Surveillance (CC-BY)

The Bureau of Investigative Journalism In Video – Phone Tracking (CC-BY), Surveillance – Jacob Appelbaum (CC-BY), Surveillance Explained (CC-BY), Mass Surveillance (CC-BY), Computer Hacking (CC-BY)

Fyraftensmøde 2. maj: Glyn Moody taler om softwarepatenter og patentdomstolen

af Henrik Chulu | Emne: Demokrati, EU, Patenter | Skriv en kommentar

Mange er i tvivl om, hvordan en fælles europæisk patentdomstol kommer til at påvirke danske digitale iværksættere, især på grund af usikkerheden omkring softwarepatenter. Den britiske journalist Glyn Moody stiller skarpt på softwarepatenter og patentdomstolen 2. maj kl 16.

Foto: CC-BY-SA Stuart Yeates

Foto: CC-BY-SA Stuart Yeates

»Hvad kommer patentdomstolen egentligt til at betyde for min virksomhed?«

Det spørgsmål stiller mange små og mellemstore virksomheder sig i øjeblikket op til afstemningen 25. maj om, hvorvidt Danmark skal tiltræde en fælles europæisk patentdomstol.

Især virksomheder, hvis forretningsmodeller baserer sig på digitale løsninger, bliver direkte berørt af, om patentdomstolen kommer til at fremme udbredelsen af softwarepatenter.

Den britiske journalist Glyn Moody (bl.a. Computerworld UK og Techdirt) har specialiseret sig i at formidle spørgsmål om internationale aftaler og intellektuel ejendomsret. D. 2. maj kl. 16 holder han et foredrag om softwarepatenter i optakt til den kommende afstemning i Danmark.

Foredraget er arrangeret af Bitbureauet og netværket for webkommunikatører DONA og finder sted i konsulentvirksomheden Socialsquares lokaler på Nørrebro fredag d. 2. maj kl 16. Adresse: Slotsgade 2, 3. th.

Begivenheden er sponsoreret af BitBlueprint ApS og Martin von Haller Grønbæk, it-advokat og partner Bird & Bird.

Det er gratis at deltage, men tilmelding er påkrævet.

Europaparlamentet stemmer ja til netneutralitet

af Troels Møller | Emne: EU, Netneutralitet | Skriv en kommentar

savetheinternet_monopolyI går vedtog europaparlamentet en større telepakke som bl.a. indeholder afskafning af roaming men også indfører nye regler for netneutralitet. Netneutralitetsaspektet af kommissionens forslag var, i følge europæiske netneutralitetsforkæmpere, dog fyldt med en række potentielle smuthuller (især de såkaldte specialised services), som kunne gøre det muligt for internetudbyderne at diskriminere i internettrafikken. Derfor var der stillet en række ændringsforslag af grupperne ALDE, GUE/GNL, De Grønne og S&D med det formål at sikre en stærk definition af netneutralitet og lukke smuthullerne.

I ugerne og måneder op til afstemningen har begge sider lobbyeret instensivt. På den ene side de store tele- og internetudbydere og deres stærke lobbyorganisationer, og på den anden side de europæiske digital rights grupper som bl.a. har kørt effektive kampagner for at få europæere til at kontakte deres parlamentsmedlemmer.

De vigtigste af ændringsforslagene blev vedtaget, og afstemningen blev udråbt som en sejr af alle, lige fra Neelie Kroos til EDRi. Tele- og internetudbyderne derimod, er ikke helt tilfredse. Alle de danske MEP’ere stemte i øvrigt for netneutraliteten, også Bendt Bendtsen som denne gang fortjener ros for at gå imod sin konservative gruppe på spørgsmålet.

Kampen for netneutralitet er dog ikke slut endnu, men afstemningen er et betydeligt skridt i den rigtige retning.

Vejen til helvede er brolagt med gode intentioner

af Jens Christian Hillerup | Emne: Demokrati, EU, Logning, Overvågning, Udland | Skriv en kommentar

merkel selfie
Foto: Dirk Vordenstraße cc

I går blev den første potentielle politiske handling i reaktion på Edward Snowdens afsløringer præsenteret. Det lød i Angela Merkels ugentlige podcast, at hun blandt andet ville diskutere et “Europa-internet” med François Hollande i morgen onsdag. Da hun blev spurgt ind til, hvad hun tænkte om den årelange konflikt mellem europæiske datatilsyn og Google, svarede hun:

»Vi må gøre mere for den europæiske databeskyttelse. Det er der ikke noget spørgsmål om. I øjeblikket er der forhandlinger om en såkaldt databeskyttelses-grundforordning, det vil sige en fælles standard for databeskyttelse i hele Europa. Det er dog ikke så enkelt at forhandle, for visse lande har en ringere standard for databeskyttelse end Tyskland, og vi ønsker ikke, at vores databeskyttelse bliver udblødt. På den anden side slår Google – eller Facebook – sig naturligvis ned der, hvor kravene til databeskyttelse er ringest, og det kan vi i Europa ikke acceptere på længere sigt. Det vil altså sige, at vi vil diskutere med Frankrig, hvordan vi kan opretholde et højt niveau for databeskyttelse, men først og fremmest tale om, hvilke europæiske serviceudbydere, vi har, som kan tilbyde den sikkerhed for borgerne at man ikke først behøver at krydse atlanten med sine mails og andet, men også kan kommunikere indenfor Europas netværk.«   Angela Merkel

Angela Merkel taler altså ikke om et nyt europæisk internet, som mange andre medier har beskrevet det, og det er godt, for det kan ikke lade sig gøre at lave et internt internet uden samtidigt at kappe forbindelsen til hele resten af internettet. Hun taler i stedet om at Europa må uppe sit game i forhold til at tilbyde serviceydelser, hvor data ikke behøver at forlade Europa, det vil sige at konkurrere med GMail, Facebook, Twitter og mange andre store amerikanske udbydere.

Men som så mange andre tekniske løsninger på politiske problemer kommer det ikke til at virke – af flere årsager: dels fordi man vil udkonkurrere GMail og Facebook, som man må sige begge har fået rimeligt godt fodfæste world-wide, og dels fordi befolkningen foretrækker bekvemmelighed fremfor privatliv. I it-sikkerhedsverdenen er dette fænomen velkendt og kaldes for Dancing Pigs: “Given a choice between dancing pigs and security, users will pick dancing pigs every time.” Pointen er, at man ikke bare sådan lige får hele EU til at skifte over til EuroFacebook – det virker jo så fint med det allerede eksisterende – og det er nok det samme med GMail og andre services. Denne dødvægt ligger i vejen for egentligt progressive tiltag, for den vil ikke tolerere, at man tager Facebook fra dem, selv om det kun er for at skærme dem af for USA.

Det er også den dødvægt, som gør det svært at skifte udbyder, selv hvis man er interesseret i ikke at bruge amerikanske services. For der findes faktisk udbydere af mail og andet, som ikke har servere i USA. Men der skal jo mere end én person til at have en kommunikation med nogen, og hvis bare én af de andre ikke garderer sig, så ender hele korrespondancen alligevel hos fx GMail. Af samme grund kan man ikke tvinge fx Facebook til at opbevare alt data vedrørende europæere i Europa, for på et eller andet tidspunkt vil det alligevel, som en del af den primære service, flyde til USA, og så er vi ligevidt.

Slutteligt er der den pointe, at selv hvis man får held til at få alle EU-borgere til at bruge andre services på internettet end resten af verden, så vil overvågningen bare følge med, enten forestået af de enkelte landes efterretningstjenester (som i vidt omfang samarbejder med hinanden), eller forestået af NSA eller GCHQ. Det har ikke skortet på eksempler fra Snowdens læk, hvor NSA har handlet autonomt i lande, hvor de ikke officielt har haft beføjelser, og eurocentriske services er ingen garanti for, at denne praksis tvinges til at ophøre.

Man kan også se på, hvad det er, der gør at det oftest er amerikanske services, som bliver rigtigt populære. Et bud kunne være, at det er nemmere at skaffe venturekapital i USA, mens den europæiske model fokuserer på lav skat mv. for virksomheder. Selvom Europa har eksempler på services, som har nået omverdenen (Spotify og Podio fx) kan der være ting i den ligning, som kunne forbedres?

Overvågning er et politisk problem og skal derfor angribes politisk. Offentligheden behøver mere åbenhed om efterretningstjenesters beføjelser, så man i det mindste kan træffe en informeret beslutning om, hvad man som samfund kan være med til. Dette betyder ikke, at efterretningstjenesterne skal tvinges til at afsløre konkrete teknikker eller mål, men som et minimum bare, hvad de har lov til. Der er ingen, der ønsker at efterretningstjenesterne skal stækkes i deres mulighed for at optrævle kriminalitet, men omvendt må hensynet til efterretningstjenesternes behov for at arbejde i fred heller ikke overskygge hensynet til befolkningens behov for det samme.

Tag internettet tilbage! Demonstration mod internetovervågning

af Troels Møller | Emne: Demokrati, Overvågning, Udland | Skriv en kommentar

En række internetrettighedsorganisationer har udnævnt den 11. februar 2014 til international aktionsdag mod masseovervågningen.

Bitbureauet opfordrer, i samarbejde med PROSA og IT-politisk forening, alle til at gå på gaden for at demonstrere mod den overdrevne overvågning på internettet. Demonstrationen er både en protest over den danske regerings nærmest hånlige udmeldinger på området, samtidig med den en del af en global manifestation, som skal vise NSA, GCHQ etc. at verdens befolkning siger stop.

Besøg taginternettettilbage.nu for mere information.

If all Trine has is a hammer…

af Jens Christian Hillerup | Emne: Censur, Demokrati, Kryptering, Logning, Overvågning | 2 Comments
»Hvis politiet ser det her som en forhindring for deres arbejde, så er det afgørende, at vi får en politisk drøftelse af, om vi politisk kan stille nogle bedre redskaber til rådighed for dem. Eksempelvis ved at blokere for programmer som Tor«
Trine Bramsen, S

Det har været svært at undgå at blive opdateret på Trine Bramsens nye udtalelser, hvis man har fulgt med på Twitter eller Version2 i går. Det har været svært at finde ud af hvad hun faktisk mente om Tor-netværket, hvorvidt hun havde tænkt sig at få det lukket, blokeret eller på anden måde stækket for at få bugt med kriminelle. På Twitter lærte vi dog, at der ikke var konkrete forslag på bordet, men at det ikke kunne udelukkes i fremtiden, hvis politiet henvendte sig.

bramsentweet

Det har været svært at få svar på hvilke prospektive tiltag, Bramsen har i tankerne. Det kan jeg godt forstå, for blokering er ikke alene et alvorligt indgreb, det er også det eneste mulige! Tor-netværket krypterer trafikken, så politiet vil ikke kunne kigge med hvad der foregår. De vil heller ikke kunne finde ud af hvem der bliver kommunikeret med, fordi Tor er bygget til at modstå den type overvågning. Der er altså ikke noget mindre invasivt indgreb end straight-up blokering.

Men ingen behøver at frygte, at Tor-netværket bliver utilgængeligt i Danmark. Trine Bramsen tager nemlig fejl i sin præmis om, at Tor overhovedet kan blokeres. Tor-trafik er beregnet til at være svært at differentiere fra almindelig nettrafik, netop for at gøre det svært at blokere. Man kan ikke umiddelbart se på en netværks-“kuvert” om det er Tor-trafik eller almindelig krypteret trafik, som man bruger til bl.a. NemID, kreditkorthandel, VPN til forretningsbrug.

Når Trine Bramsen taler om at “gøre noget ved problemet” taler hun altså imod bedre vidende. Og det bliver værre endnu, for selv hvis man får held til at blokere det, sidder der en hær af frivillige og omgår nationers forsøg på censur. Det er set i Kina og Iran, hvordan landene har forsøgt at blokere, og netværket og dets frivillige har kæmpet imod som i en slags våbenkapløb. Denne moving target-strategi gør, at der i dag ikke er ét land i verden, hvor man ikke kan bruge Tor. Hvis Danmark hypotetisk set skulle dæmme op for Tor ville man skulle kaste konsulentpenge efter at holde trit med et særdeles kompetent Tor-community af ildsjæle, og man skulle fra statens side være villig til at bruge flere penge end Kina på en sådan øvelse.

Men at ville stække Tor for at ramme kriminelle er også symptombehandling, i stil med The Pirate Bay-blokeringen (hvordan gik det med den, forresten?) og børnepornofiltret; det kommer ikke til at virke, for de kriminelle tilpasser sig bare den nye virkelighed, laver nye kryptografiske tricks for at hoppe rundt om dyre, statslige it-løsninger og gør det mere strømlinet. Til gengæld rammer man whistleblowere og andre, der af den ene eller den anden grund har brug for privatliv. For at citere Phil Zimmermann: »if you outlaw privacy, only outlaws will have privacy«.

Bundlinjen er, at Bramsens udtalelser enten er uovervejede eller symbolpolitiske. Faktum er at det bliver utroligt svært, utroligt dyrt og med tiden utroligt uvirksomt at tro, at man kan blokere Tor. Symbolpolitisk giver det mening, men det må beskrives som lidt af et sats, for har man bare en smule teknisk vid, runger udtalelser som dem i onsdags meget hult.