Filmbranchen har fået en fiks ide: jo længere de bare kan få nogle andre til at betale for gildet, behøver de ikke at forholde sig til den digitale tidsalder.
Således skyder de nu på alt og alle som de ser er repræsentanter for digitaliseringen: Video-on-demand tjenester, internetudbydere og pirater. Og hovedskurken bag digitaliseringen er internetudbyderne.
I et længere debatindlæg i Politiken 11. 09. 2014 med overskriften “Dansk film er i fare for at kollapse”, raser Producentforeningens direktør Klaus Hansen imod hvad han kalder free riders:
I Danmark er det teleindustriens bredbåndsoperatører, der med lovlig og ulovlig datatrafik er free riders. Derfor foreslår vi en digital filmpulje, som teleindustrien finansierer. […] Vod-tjenesterne har det sidste halve år kørt et skyggespil, hvor de har tilbudt filmbranchen 25 millioner kroner mod at få adgang til filmene to måneder efter biografpremiere. Ud over at det nu viser sig, at de ikke har 25 millioner, er det et tilbud til dansk film, som vil koste minimum de samme 25 millioner kroner i manglende indtægt fra biografsalget. Det er en handel, som der tabes flere penge på, end der vindes. Teleindustrien bruger filmen som supermarkedets slagvarer, der kan få forbrugeren til at købe mere båndbredde. […] Teleindustriens tilgang til at få stoppet ulovlig download bekræfter desuden, at de er rigtig glade for, at 65 procent af datatrafikken kommer fra lovlig og ulovlig distribution af film.
I en stor pærevælling blandes tre meget forskellige aktører rundt, men fælles for dem alle er at de suger penge ud af dansk film, ifølge Producentforeningen. I diskussioner på sociale medier omkring emnet, nævnes aktørerne synonymt, til trods for at Klaus Hansen er bekendt med, at det er vidt forskellige brancher.
Lad os lige få det slået fast: Internetudbyderne er på ingen måde glade for, at mængden af datatrafik stiger. Faktisk ville det passe dem rigtigt godt, hvis trafikmængderne ikke voksede. Så kunne de læne sig tilbage og undgå at investere i nyt udstyr og betale for internettransittrafik. Men datatrafikken vokser, og så meget at visse udenlandske internetudbydere faktisk har forsøgt at få nogle andre, VOD-tjenesterne, til at betale for gildet.
Og lad os lige slå en anden ting fast: Vi ved hvordan man skal bekæmpe pirat-downloads. Det som virker er utroligt simpelt: hav et bedre produkt end piraterne kan tilbyde. Og måske hvad der har manglet ind til for nyligt: hav et produkt, i først omgang.
Måske skyldes Producentforeningens forvirring at flere internetudbydere de seneste år har haft en dobbeltrolle som VOD-udbydere. Her kan blandt andet nævnes YouSee/YouBio. Dermed kan markedsføring nemt blandes sammen for de to produkter: internetadgang og underholdningstjeneste.
For internetadgangen findes der dog et simpelt og essentielt princip, som vi alle bliver nød til at holde fast i: Netneutralitet. Princippet dækker over at internetudbydere udelukkende skal fungere som digitale postbude. De skal ikke blande sig i hvad indholdet i den data de transporterer er, men har pligt til udelukkende at distributere indholdet af vores datakommunikation imellem afsender og modtager, uden at undersøge hvad der transporteres. Hvis princippet følges, betyder det at udbyderne kan være komplet ligeglade med indholdet af datatrafikken. Helt på samme måde som at Post Danmark heller ikke blander sig i hvad du skriver dine breve. Og derfor ikke opkræves en særafgift over portoen, fordi de også leverer DVD’er i ny og næ. Derfor bør internetudbydere nærmere sidestilles med post- og distributionsvirksomheder.
Netneutralitet er et tveægget sværd, hvilket naturligvis betyder at internetudbyderne heller ikke bør begynde at kræve penge af VOD-tjenesterne, eller på anden måde at interessere sig for indholdet af hvad de distribuerer. Kun på den måde holdes alle i skak fra at opkræve penge fra hinanden.
I bund og grund handler det her om filmpolitik. Og hvis vi som samfund ønsker en blomstrende filmindustri, som tilsynelande ikke kan klare sig på markedskrafter, så må vi støtte dette via finansloven. Borgerne kommer jo alligevel til at betale for det, hvis det bliver en skjult afgift som internetudbyderne jo blot viderefakturerer til deres kunder. Ifølge Danmarks Statistik har 94% af befolkningen adgang til internettet i hjemmet. Det er en afgift som vil ramme os alle, under alle omstændigheder.
Hvis man skal sige noget positivt omkring filmbranchens nye ide, så må det være, at de nu allerede er nået til det trejde stadie i sorgbearbejdelsen over internettets betydning for deres forretning: Forhandling.








